Man kan ikke undgå at blive overrasket ved et besøg på Erritsø Kirkegård. Bedst som man går på den ældste del af kirkgården, den der omkranser kirken, åbner der sig en nyere og meget smuk anlagt kirkgård mod nord.

Et fint sving gennem landskabet udgør den moderne kirkegård, og markerer en ny tid. 

Erritsø Kirke har oprindeligt ligget i landsbyens vestlige ende. Fra Fuglsang Skov førte en kirkesti over Erritsø Mose, så de få beboere i skovkanten kunne benytte Erritsø Kirke, selv om de egentlig hørte til Fredericia. I 1994 blev sognet delt i to kirkedistrikter, og i 2003 kom så sognedelingen med den østlige del som det nye Lyng Sogn omkring Lyng Kirke. Lyng Kirke har ikke egen kirkegård, men sognets beboere benytter fortrinsvis Erritsø Kirkegård. 

Byudviklingen har været meget voldsom i Erritsø, og parcelhuskvartererne strækker sig nu i et bredt bælte rundt om kirken og helt ud til Lillebælt. 

Indretning
Rundt om den gamle kirkegård er der stendiger. Hovedadgangen til kirken hegnes af en meget smuk smedejernslåge og et gelænder ved trappen. Den gamle kirkegård er meget regulær og kirkegården bærer præg af, at have været meget hårdt udnyttet engang. Gravstederne er så korte, at pladsen må udnyttes ind til midten af stien, når en ny kiste skal sættes i jorden. 

I 1978 blev kirkegården udvidet mod nord. Den nye del er nærmest anlagt i engelsk landskabsstil med en græsslette med spredte træer og beplantning. Udvidelsen, der indrammes af levende hegn, er anlagt efter rådgivning af landskabsarkitetkfirmaet Junggreen Have. 

I dag står der få af de gamle kastanjetræer, der tidligere omsluttede kirkegården. I 1910 var træerne allerede meget store og kunne ses langt væk fra. I 1948 var de første træer så dårlige, at man af sikkerhedsmæssige grunde begyndte af fælde dem. I stedet blev der plantet bornholmsk røn. 

Markante gravsteder
På den ældste del af kirkegården findes mange ældre familiegravsteder. Slægtsnavnene Ravn, Kragh og Østergaard går igen på flere gravsteder, og sammen med navne som Ussing, Gydesen, Elkjær og Lassen vidner de om et samfund beboet af de samme slægter i generationer. På det samme gravsted ses flere forskellige slægtsnavne, og giftermål med navneændringer afspejler, at slægterne krydsede hinanden. 

Sydøst for kirken, ikke langt fra gærdet ud til Bygaden, står en meget smuk gravsten over familien Kjær Lassen fra Snaremosegaard. På den ses generation efter generation. Også på denne side af kirkegården står en nyere sten over krigsveteranen Morten Andersen, der døde i 1920. 

Ved kirkens nordvestlige hjørne ses et gravsted for familien Kromann. Det er specielt, både fordi gravstederne er liggende og fordi den bærer mange navne. På gravstedet ligger også et stort stenkors. 

På den nye del markerer et stort trækors den første begravelse her. Området har mange forskellige typer gravsteder.