Assistens Kirkegård ligger som nabo til volden og voldgraven - og danner en rolig overgang til den nyere bydel uden for voldene. Udsigten ind over voldene fra kirkegården er en ekstra gevinst ved et besøg på Assistens Kirkegård.

Indvielsen af kirkegården foregik den 5. august 1881 i forbindelse med begravelsen af et lille barn. Der var behov for mere begravelsesplads, da kirkegårdene inde i byen var fyldte.

Indretning
Kirkegården er delt af to asfaltveje kantet med allétræer af henholdsvis søjleeg og avnbøg.

Ca. 100 gravsteder er bevaret for eftertiden på grund af dets særlige kulturhistoriske kvaliteter, og næsten lige så mange gravsten er bevaret og opstillet på kirkegården.

Kirkegårdens overordnede beplantning giver skiftende farver hen over året. Det sørger rhodondendron, kirsebær, pynteæbler og stauder for. På den måde har kirkegården udseende som en parkkirkegård.

Markante gravsteder
Medlemmer af Jernbanepostforeningen satte et solidt minde over deres formand F. J. Heidemann, der døde i 1938.

Bilforhandler Ezra Petersens familiegravsted er i hele gravstedets bredde afsluttet med granitsten. Desuden er der anbragt to granittrappetrin – den ene med navnene på de begravede og den anden med en poetisk sætning.

Et kors i granit udgør den øverste del af gravmindet for Chr. Hansen, som var graver ved Assistens Kirkegård fra 1897 til 1925. Han var med i kirkegårdens tidlige udvikling.

’Døvstumme og Hørende venner rejste dette Minde’ er indhugget på soklen til en høj og groft tilhugget granitsten med bronzerelieffer. Den er sat over Jørgen Georg Jørgensen, som var den første forstander for det døvstumme-institut, der blev oprettet i Fredericia i 1881.

Vinhandler Christoffersens store familiegravsted domineres af en bronzefigur af en knælende kvinde. En særlig historie er knyttet til en af de begravede, nemlig Martine Christoffersen, der i 1909 blev valgt ind i Fredericia Byråd, som den første kvinde.

Carl Viggo Gøtzche var sognepræst ved Skt. Michaelis Kirke fra 1875, inden han 20 år senere blev biskop over Ribe Stift til sin død i 1901. Han er begravet på Assistens Kirkegård.

Danmarks forsvarsminister fra 1962 til 1968 Victor Gram tilbragte sin barndom og ungdom i Fredericia. Han blev ved sin død begravet på Assistens Kirkegård.