Da Hannerup Kirke blev indviet i 1974, var det ikke tanken, at der også skulle være en kirkegård.

Men i midten af 1980’erne besluttede menighedsrådet sig for at forsøge, at få en kirkegård i forbindelse med kirken. Kirkegården blev indviet den 30. april 1990 af biskop Olav Lindegård fra Haderslev Stift.

Indretning
Kirkegården er omgivet af en kommunal park og grønne boligforeningsområder. Sammen med kirkens grønne friarealer og parken danner kirkegården en flot helhed.

Den nærmeste bebyggelse er dels boligblokke og dels et større parcelhusområde. Hannerup Sogn er stort og strækker sig blandt andet helt ud til det nye kvarter ved Golfbanen og Bredstrupvej/Vestre Kobbelvej.

Kirkegården er en parkkirkegård, hvor enkelhed præger kirkegården. Cirkelbuen optræder to gange. Først i en mindre cirkelbue centralt på kirkegården, dernæst i den yderste omkransende afgrænsning.

Kirkegården er delt i tre afdelinger: Det store areal med takshække til kiste- og urnebegravelser, et urnegravsområde ved den lille cirkelbue og en ”skovkirkegård”.

Hannerup Kirkegård er en grøn kirkegård, hvor perlesten, grus og ral er forbudt på gravstederne. I stedet bruges klippet græs, takshække og den indrammende bøgehæk.

Markante gravsteder
Centralt på kirkegården står et stort egetræ, som er bevaret fra gården ”Midtgård”, der har ligget på stedet. Gården ejedes af Thorkild Voss og hans hustru. På parrets bryllupsdag den 13. april 1949 plantedes en guldelm i haven. Træet står nærmere kirken. Thorkild Voss ønskede at blive begravet her, hvor gården havde ligget.

I skovkirkegården er schweizeren Thomas Rutishauser Jensens halve urne nedsat. Thomas Rutishauser Jensen var dansk gift, men ægteparret boede i Schweiz til hans død.

Borgmester J. B. Nielsens gravsten er ikke et stort monument, som man så ofte ser over borgmestre. Han var borgmester i Fredericia fra 1982 til sin død i 1997, og var en populær borgmester, som evnede at favne mange menneskers synspunkter og interesser.