Bredstrup Kirkegård
 
Bredstrup Kirke og Kirkegård ligger ualmindelig smukt med vid udsigt over det omgivende landskab, der er domineret af Elbodalen.
Der er en særegen ro over anlægget, der gør besøget til noget særligt. Kirkegården rummer mange gravminder over gamle slægter - landboliv i generationer.
Bredstrup Kirkegård er en af de kirkegårde i provstiet, der har flest legatgravsteder. Det er et vidnesbyrd om slægternes rodfæstede tilhørsforhold til sognet.

Indretning

Kirkegården indrammes på tre sider af en mur af kampesten, der flere steder er overvokset med vedbend. På nordsiden er afgrænsningen et jorddige med beplantning.
Hovedindgangen flankeres af to kraftige piller, der bærer smukke smedejernslamper. Adgangsvejen er udført af granitchaussésten; øvrige stier er belagt med perlesten.
I vestsiden er en særlig opstilling af værdifulde gravsten, der skal bevares for eftertiden.
Nogle få grave med en særlig historie bevares på stedet.
Markante gravsteder
Kirkegården domineres af en nyere gravhøj over Fredericias borgmester Hans Buhl (død 1814) og hustru, Mette Dorothea Thomsen (1755-1806). Borgmester Buhl var kirkens ejer. Gravhøjen skal efter sigende været blevet til, fordi begravelser inde i kirken blev forbudt i 1805; men den kan også være inspireret af den ægte oldtidshøj på Herslev Kirkegård.
Praktiske oplysninger:

Bredstrupvej 124, Bredstrup, 7000 Fredericia.

Kirkegårdens areal: 4.600 m2
 






 

 



 
 
 
 
Bredstrup Kirke
Til forsiden af Fredericia KirkegårdeSitemap - Oversigt over alle siderUdskriv
Webdesign | CMS